Børnekordag på Royal Stage

Sangcenter Nordsjælland har længe haft en ambition om at arrangere en stort anlagt kordag for alle eksisterende børne- og ungdomskor i Hillerød og Fredensborg kommuner samt åbne for at alle interesserede børn også kan møde op og synge med.

Denne realiserer vi nu: lørdag d. 24. 2. 2024, kl. 10-16 på Royal Stage i Hillerød.

Børnekordagen bliver en inspirationsdag for alle de tilmeldte børn og unge, som vil blive undervist af dygtige, lokale korledere.

Kom og vær med til Åbent Hus Kor!

Udover de børn som er tilmeldt gennem deres børnekor, er ALLE børn i Fredensborg og Hillerød kommune inviteret til åbent-hus-kor kl 12.30 på Royal Stage, hvor man kan få en oplevelse af det at synge i kor. Vi glæder os til en dag i sangens og musikkens tegn!
Forældre, venner og bedsteforældre er velkomne til koncerten kl 15.30.

Dagen afsluttes med en fælles koncert for familie og venner kl. 15.30-16.00 og realiseres med generøs støtte fra Fredensborg og Hillerød Kommuners Kultur- og Fritidsudvalg, Spar Nord Fonden og Nordea Fonden.

Så kom og vær med når vi synger; der er gratis adgang og alle er velkomne!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *