Kommende arrangementer

Tusind Trin – Sang for gravide

Sangcenter Nordsjælland ønsker at understøtte og fremme sangen og dens positive effekter allerede i graviditetsfasen – af det altså endnu ufødte barn og dets mor – og derfor introducerer vi nu Tusind Trin – Sang for gravide.

Musik for gravide er et sted at mødes med andre gravide med musikken i fokus.
Det er for alle gravide i sidste trimester, og der er ingen krav om tidligere erfaring med at synge eller lignende. P
rojektet er udviklet og gennemføres af musikpædagogerne Christine Bach Tofft og Camilla-Elisa Larsen og om det siger de:

Vores mål er at gøre den kommende mor tryg ved at bruge sin sangstemme og sin musikalitet, alene og sammen med andre, så det bliver en måde at kommunikere med barnet – både før og efter fødsel.

Musik for gravide er en introduktion til babyrytmik/babysalmesang, som mange vælger at gå til efter fødsel. Vi mødes også efter fødslen, hvor vi laver musik med de nyfødte.

Hvordan foregår det?

Vi mødes en gang om ugen i en times tid. Vi starter med 30-40 min. musik. Her vil vi både lave en lille meditation, synge sammen, lytte til musik og danse simple danse. Vi vil både introducere jer for børnesange og for sange, der bare er dejlige at synge.

Efter musikken vil der være en kop kaffe og tid til at snakke med de andre på holdet.

Efter fødsel mødes vi og laver musik med de nyfødte. Her genbruger vi mange af de sange, vi har sunget sammen inden fødslen.

Hvorfor?

Når en kommende mor synger for sit barn, skabes der en direkte kanal mellem de to. Barnet vil både kunne høre morens stemme, og det vil fornemme, hvordan moren har det, mens hun synger. På den måde kan musikken blive en forbindelseslinje til den virkelige verden.

Når barnet bliver født, vil det kunne genkende de sange, moren har sunget under graviditeten, og forhåbentlig vil det associere det med tryghed og ro. Vores håb er at musikken kan fungere som en bro mellem gravid-/morstadie og foster-/barnstadie.

Hvem er vi?

 

Camilla-Elisa og Christine har begge en kandidatuddannelse fra konservatoriet som musikpædagoger. I deres kandidatprojekt dykkede de ned i at lave musik med gravide, og senere med deres nyfødte børn.

Det blev startskuddet til Tusind Trin.

 

 

Praktisk info

Hvornår?

  • Inden fødsel: 30/8, 6/9, 13/9, 20/9, 27/9, 4/10, 11/10. Alle dage fra kl. 15-16.
  • Efter fødsel: 6 formiddage i november/december.

Hvor?
Fredensborg Musikskole
Afd. Kokkedal Skole
Holmegårdsvej 101, 2980 Kokkedal

For hvem?
For gravide i sidste trimester. Der er ingen krav om tidligere erfaring med at synge eller lignende.

Kontakt og tilmelding

tusindtrin@gmail.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig og synge med dig! 

Børnekordag i Royal Stage – 24. 2. 2024

 

Børnekordag i Royal Stage – 24. 2. 2024

Her har du teksterne til Børnekordag. God fornøjelse!

ANEMONESANGEN:

Dagen er så fuld af anemoner
Fuglefløjt og farvespil i lysekroner
Natten fuld af farlige dæmoner
Spøgefugle, troldemænd og heksekoner

Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se

Dagen er så travl for de forfløjne
Alle de forpjuskede og næsten nøgne
Natten er så fuld af gule øjne
Der i mørket, der på himlen, alle vegne

Åh, anemoner
Jeg vil sove i den hvide seng
Åh, anemoner
Under stjerner i en blomstereng

Åh anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se

Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får vi vel sommeren at se

……..

JEG VED EN LÆRKEREDE

Jeg ved en lærkerede,
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede,
et sted som ingen ser.

I reden er der unger,
og ungerne har dun.
De pipper de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Der står jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

 

FAKTA:

Sangcenter Nordsjælland er en selvejende, ikke erhvervs­drivende institution, der arbejder bredt og netværksorienteret for at fremme sangen i blandt andet Hillerød Kommune. Det foregår i et samspil mellem eliten og bred­den, ved at samle, organisere og videre­formidle pædagogiske og finansielle ressourcer.

Sangcenter Nordsjælland arbejder med tre hovedindsatsområder:

Dannelse (for alle børn i daginstitutioner og folkeskoler især indskolingen og mellemtrinene)

Uddannelse (for særligt talentfulde og motiverede børn)

Folkelighed (for alle)

Sangcenter Nordsjælland er det første og eneste af sin slags i Nordsjælland.

Der er efterhånden etableret adskillige lignende centre rundt om i landet og med meget stor succes for lokalsamfundet, alle kommunale institutioner, virksomheder og kommunerne selv.

Sangcenter Nordsjælland er støttet med en årlig driftsbevilling fra Fredensborg og Hillerød Kommune og projektstøtte fra diverse fonde.